I årevis har smartphone-producenter solgt os marginale forbedringer: liiiiiiiidt bedre kamera, liiiiiiiidt længere batteri, liiiiidt hurtigere chip. Men nu sker der noget nyt. Den næste kamp handler ikke om hardware, men om intelligens.

AI er ved at blive telefonens egentlige operativsystem.

Og her dukker en ny spiller op i rampelyset: OPPO. Hvis du ikke kender navnet, er det en kinesisk smartphoneproducent ejet af BBK Electronics – samme koncern som står bag OnePlus, Vivo og Realme. I Asien er OPPO allerede blandt de største producenter, men det er deres AI-strategi, der nu får global opmærksomhed. De vil nemlig være de første til at gøre “agentisk AI” – altså AI der handler på dine vegne – til en del af mobiloplevelse. skiftet fra “digitalisering” til “intelligensisering”: AI, der tager initiativ. Et skifte fra “digitalisering” til “intelligensisering”

Oppo smartphone som er smart

OPPO har fra 2025 massivt fokus på AI-funktioner i mobiltelefoner til det nordiske marked, især med den nye Reno14-serie og Find X9, som forhandles i Danmark og resten af Norden.

I Norden er OPPO’s AI-tjenester fuldt understøttet, og der er lagt vægt på at gøre avanceret generativ AI og billedbehandling tilgængelig for almindelige brugere 

Fra features til følgesvend

Den nye bølge – anført af OPPOs AI-telefoner – markerer et skift: Smartphonen skal ikke længere være et værktøj, men en personlig assistent.

Ikke bare en chatbot, men en enhed, der forstår kontekst: at du skal til møde, at du nok får brug for ruten og præsentationen, og at du plejer at holde kaffepause 10 minutter før.

Billeder, mails og noter bliver automatisk opsummeret og redigeret. Stemme, kamera og tekst smelter sammen i én multimodal AI-hjælper — lidt som hvis Siri, Google Lens og ChatGPT fik et fælles barn.

Agentic AI – fra svar til handling

Her bliver det spændende (og ja… lidt skræmmende). OPPO kalder sin tilgang Agentic AI – en AI, der handler på dine vegne: bestiller, ombooker, foreslår alternativer og husker, hvad du tidligere har spurgt om.

Det er det næste buzz-ord i branchen. Google taler om det gennem Gemini-agenten, OpenAI med GPTs og “memory,” og Samsung med Galaxy AI. Men OPPO prøver at gøre det mainstream – direkte i din lomme, uden abonnement eller særskilt app.

Kampen om ejerskabet til dig

Bag kulissen handler det selvsagt om noget meget større: Hvem ejer din digitale hukommelse?

Alle – Google, Apple, Samsung, Huawei – vil eje det lag, der kender dig bedst. OPPO prøver at markedsføre sig som det åbne og private alternativ: AI på dine præmisser, med on-device-behandling og ingen data sendt til skyen.

Det lyder sympatisk. Men vi ved det jo godt. Ejerskab af data er en flygtig størrelse når markedsandele og geopolitik begynder at spille ind.

Europas vanlige efterslæb

Som sædvanlig står Europa og kigger på fra sidelinjen. Mens Kina og USA ruller AI-systemer ud, diskuterer vi stadig datasuverænitet og etik. Det er vigtige og nødvendige samtaler — men de har også en pris: tempo.

Smartphonen er på vej til at blive en agent, ikke en skærm. Det er både teknologisk fascinerende og kulturelt urovækkende: for når telefonen begynder at tage initiativ, må vi spørge os selv – hvem handler den egentlig for?

Og hvad med de store?

Nu er de store drenge i spil og der er sat bevægelse i en udvikling. Hvad gør de store? Google ser ud til at have valgt samarbejdet: Gemini integreres i både Android og OPPOs nye “Mind Space.” Apple derimod… ja, Siri famler stadig efter sin rolle i AI-æraen. “Apple Intelligence” er på vej, men foreløbig lyder det mere som damage control end som en vision.


Flere digitale tanker

Her er mere fra lageret om digital strategi, AI og forretningsudvikling