Automate everything! Let´s begin. Marketingafdelinger bruger timevis på gentagne opgaver. Fra planlægning af opslag til håndtering af leads. Med Make får du en visuel og brugervenlig platform til at automatisere mange af disse processer, helt uden at skrive én eneste linje kode.

Hvad er Make?

Make (tidligere kendt som Integromat) er en no-code automationsplatform, hvor du bygger arbejdsprocesser ved hjælp af drag-and-drop. Den giver adgang til integration med over 2000 apps som Gmail, HubSpot, Facebook, Slack, Google Sheets og Shopify.

Make befinder sig i samme kategori som Zapier, n8n og til dels også værktøjer som Notion AI, der bruges til at bygge og automatisere workflows. Forskellen er, at Make lægger stor vægt på at give dig (ja, dig) et klart, visuelt overblik, hvor komplekse flows kan designes uden tekniske kompetencer.

Hvorfor er det relevant for marketing?

I marketing bliver meget af arbejdet gentaget: opslag på sociale medier, leads fra kampagner, rapporter til hjørnekontoret – og beyond. Med Make kan du oprette workflows, der kører i baggrunden og frigør tid til det strategiske arbejde og de kreative indsatser (- og bordfodbold).

En kort case: Automatisering af SoMe-planlægning

Du kører en kampagne på Facebook og LinkedIn. Normalt skal du:

  • Planlægge opslagene i et regneark eller lign.
  • Uploade dem manuelt i de enkelte platformes planlægningsværktøjer.
  • Følge op og tjekke, om alt er udgivet korrekt.

Med Make kan du i stedet oprette et workflow, der:

  • Henter opslag fra et fælles Google Sheet.
  • Opretter opslagene automatisk i både Facebook og LinkedIn.
  • Sender en bekræftelse i Slack, når opslaget er planlagt eller udgivet.

Resultatet? Du og dit team slipper for dobbeltarbejde, får færre fejl og sparer flere timers manuelt tastearbejde.

Andre eksempler på anvendelse i marketing

  • Lead-håndtering: Nye leads fra en webformular ryger automatisk ind i jeres CRM-systemet
  • Rapportering: Kampagnedata fra Google Ads og Meta samles automatisk i et Google Sheet eller et dashboard.
  • Kundeservice: Chat-beskeder kan omdannes til kundeservice-tickets i et mailsystem eller helpdesk.

Hvorfor vælge Make?

Kom hurtigt i gang. Brug evt en af de mange templates som allerede er bygget.

Make er særligt stærkt for marketingteams, fordi det giver både overblik og fleksibilitet. Du designer processerne visuelt, kan tilføje avancerede betingelser og køre flere flows parallelt. Samtidig kræver det ingen teknisk baggrund.

Kan jeg bruge Make gratis?

Ja-da. Make har en gratis version med begrænsede antal kørsler hver måned. Den burde være nok til at du kan teste og lave simple automatiseringer.

“Små skridt kan hurtigt gøre en stor forskel. Kortlæg én proces, du bruger tid på hver uge – og byg et simpelt workflow i Make.”

People Also Ask

  • Hvad kan jeg automatisere med Make? Alt fra SoMe-opslag og lead-håndtering til rapportering og kundeservice.
  • Hvor lang tid tager det at bygge et workflow? Enkle workflows kan laves på få minutter, mens komplekse opsætninger tager længere tid. You Choose
  • Skal jeg kunne kode for at bruge Make? Nej. Make er en no-code platform, der er bygget til brugere uden teknisk baggrund.
  • Er Make kun for marketing? Nej, men det er særligt effektivt for marketingteams. Det kan også bruges i salg, HR, økonomi og kundeservice.

Kom i gang i dag

Vil du spare tid og få struktur på dit marketingarbejde? Start med at identificere én gentagen proces og se, hvordan Make kan hjælpe. Jeg hjælper dig gerne i gang