Mistral
Skal du i gang med Mistral?

Hvilke alternativer findes der til amerikansk tech? Mange er begyndt at lede efter alternativer til de amerikanske giganter, og findes der overhovedet europæiske alternativ?

Mistral AI kunne netop være den platform du lede efter. Her er en gennemgang af ChatGPT, Gemini og Mistral med fokus på, hvad de tilbyder, og på godt jysk: Hvad koster det?.

Den korte version

  • ChatGPT: Arbejdshesten og en stærk all-rounder, gode “projekter” og agent-/research-funktioner.
  • Gemini: Oplagt hvis du arbejder i Googles økosystem og vil have AI ind i dine arbejdsflows.
  • Mistral (Le Chat): europæisk alternativ med tydeligt EU-fokus, enkel oplevelse, konkurrencedygtig pris – og en del transparens omkring data.

1) ChatGPT (OpenAI)

ChatGPT er stadig den løsning, mange måler alt andet op imod. Den føles som en “Swiss Army knife” til tekst, ideer, analyse og (i stigende grad) handling via agent-funktioner.

Det vigtigste (praktisk set)

  • Multimodalt: tekst + filer + billeder (og også voice).
  • Projects, tasks og custom GPTs: godt hvis du vil organisere arbejdet efter tema/kunde/område og genbruge opsætninger.
  • Agent-/research-mode: bedre til at lave længere analyser og mere “arbejds-lignende” outputs.

Pris (for privatpersoner)

  • Free: gratis – begrænsede grænser og funktioner.
  • Go: billigere betalt niveau (hvis du vil lidt op fra Free).
  • Plus: ca. $20/måned (prisen vises i lokal valuta i nogle markeder).
  • Pro: dyrt premium-niveau (mest relevant for power users).

Note: ChatGPT har også Business og Enterprise med flere kontrol- og compliance-muligheder.


2) Gemini (Google)

Geminis superkraft er integration: hvis du arbejder i Google-universet, er det her ofte den mest gnidningsfri vej til at få AI ind i dine rutiner.

Det vigtigste (praktisk set)

  • Google-integration: Gemini kan være tættere på Gmail, Docs, Drive m.m. (afhængigt af abonnement og opsætning).
  • Deep Research: Googles “research-agtige” flow (igen: afhænger af plan).
  • Content-produktion: god til tekstudkast, opsummeringer, ideudvikling – især når input kommer fra dine Google-dokumenter.

Pris

  • Omkostningsfri: kr. 0/md. (basisadgang).
  • Google AI Plus: ca. 64 kr./md.
  • Google AI Pro: ca. 169 kr./md.
  • Google AI Ultra: ca. 2.099 kr./md.

Note: Google pakker AI sammen med andre fordele (fx lagerplads), så “AI-prisen” er ikke altid 1:1.


3) Mistral (Mistral AI / Le Chat)

Mistral er det europæiske navn, der oftest dukker op, når snakken går på alternativer til USA-baserede tjenester. Interfacet hedder… naturligvis: Le Chat, og features som skal fremhæves er: effektivitet, fart og EU-vinklen.

Det vigtigste (praktisk set)

  • EU-fokus: Mistral lægger meget vægt på datalagring og kontrol.
  • Agents + Canvas: mere “arbejdsrum”-agtig måde at skrive/kode på (afhængigt af plan).
  • Billedgenerering: Le Chat har billedgenerering (bl.a. via Flux i deres setup).
  • Project: Min største anke hidtil var den manglende mulighed for projects. Men er nu blevet muligt 🙂

Pris (Le Chat)

  • Free: gratis – begrænsninger på kapacitet og funktioner.
  • Pro: ca. $14.99/måned (typisk + moms i EU).
  • Team: ca. $24.99 pr. bruger/måned (mere workspace-orienteret).
  • Enterprise: custom.

Sammenligning (features, pris og EU-vinkel)

KategoriChatGPTGeminiMistral (Le Chat)
UdbyderUSA (OpenAI)USA (Google)EU (Frankrig, Mistral AI)
“Custom bots”Ja (custom GPTs)Ja (fx Gems / tilpassede setups – afhænger af plan)Ja (Agents)
BilledgenereringJa (billedskabelse i ChatGPT)Ja (billedgenerering – afhænger af plan)Ja (billedgenerering i Le Chat)
OrganiseringProjects + tasks + custom GPTsTæt på Workspace (Docs/Drive/Gmail) i relevante planerProjects + uploads (nu mere strømlinet)
Premiumpris (ca.)Plus: $20/md.AI Pro: 169 kr./md. (DK)Pro: $14.99/md. (+ moms)
EU/data-perspektivNej. Men enterprise-kontroller (fx data residency i betalte business-planer)Nej. Men governance i Workspace-setup (fx data regionalisering for organisationer) EU-hosting + tydelige privacy-valg

Priser er snapshots og kan ændre sig.


… og hvad skal man så vælge?

Hvis du arbejder med følsomme data, offentlige sager eller bare gerne vil sove roligt, så handler “EU-perspektivet” typisk om tre ting:

  • Hvor ligger data? (data residency / regionalisering)
  • Bruges dine input til at træne modeller? (standard, opt-out, eller “no training by default”)
  • Hvilke kontroller har du som organisation? (DPA, retention, admin controls)

Mistral fremhæver EU-hosting som standard, og jeg har nu i et par uger brugt tjenesten og Mistral er nu blevet en go-to app. Både på mobil og desktop.

Følg med når jeg senere laver en sammenligning mellem amerikansk og europæisk bias på de tre platforme.