Hvor mange gange har du siddet i et møde og tænkt: “Bare jeg havde en assistent, der kunne tage alle noterne for mig”? Well, godt nyt – dén assistent findes allerede. AI-værktøjer kan i dag transskribere, opsummere og strukturere mødenoter for dig. Men hvilke værktøjer er bedst, hvad koster de – og hvor nemme er de at bruge?
Hvorfor AI hjælp til mødenoter?
Myten om, at AI er kompliceret og kun for teknikere, lever stadig. Men i virkeligheden er AI-notetaking værktøjer blevet så brugervenlige, at alle kan komme i gang på få minutter. De kan frigøre din tid, så du kan fokusere på mødet i stedet for tastaturet – og bagefter få en præcis opsummering med action points, beslutninger og citater.
“AI-noter handler ikke kun om at huske – men om at skabe overblik, handling og værdi efter mødet.”
De mest populære AI note-tools
Her er nogle af de værktøjer, der oftest bliver brugt til AI-drevne mødenoter:
- Otter.ai – Bruger AI til live transskription, opsummering og deling. God integration med Zoom og Teams.
- Fireflies.ai – Optager møder, laver noter og giver søgbare transskriptioner. Har også samarbejdsfunktioner.
- Sembly.ai – Opsummerer møder i korte highlights og action items. God til teams, der har mange online møder.
- Microsoft Copilot – Indbygget i Teams, kan lave noter, opgaver og sammenfatninger direkte i dit workflow.
Pris og brugervenlighed
De fleste AI-note apps findes i en gratis version med begrænsede funktioner og en betalt version med fuld adgang.
- Otter.ai: Gratis op til 300 minutter om måneden. Betalt plan ca. 16 USD/md.
- Fireflies.ai: Gratis basisplan. Pro-plan ca. 10 USD/md.
- Sembly.ai: Gratis version til individuelle brugere. Team-plan ca. 10 USD/md.
- Microsoft Copilot: Del af Microsoft 365 Business – pris afhænger af din licens.
Brugervenligheden er høj i alle fire værktøjer. De kræver ingen (få) tekniske evner – blot at du giver adgang til dit mødeværktøj (Teams, Zoom, Google Meet osv.).
Overblik: Gratis vs. betalt AI-værktøjer til mødenoter
Her er en hurtig sammenligning af populære AI note-tools – inkl. gratis-planer, cirka-priser, sprog og integrationer. Brug oversigten til at vælge den løsning, der passer til dit behov og budget.
| Værktøj | Gratis version | Betalt version | Sprog (inkl. DK) | Integrationer |
|---|---|---|---|---|
| Otter.ai | 300 min/måned, live transskription | Fra ca. 16 USD/md, flere timer, deling & eksport | EN meget stærk; DA ok til god | Zoom, Google Meet, Teams |
| Fireflies.ai | Begrænset antal møder, basis transskription | Fra ca. 10 USD/md, samarbejde & søgning | EN stærk; DA brugbar | Zoom, Google Meet, Teams |
| Sembly.ai | Gratis individuel plan, AI highlights | Fra ca. 10 USD/md, teamfunktioner & opsummeringer | EN stærk; DA ok | Zoom, Google Meet, Teams |
| tl;dv | Ubegrænset optagelser, begrænset transskription | Fra ca. 20 USD/md, fuld transskription & klip | EN stærk; DA varierende | Zoom, Google Meet |
| Notta | 120 min/måned transskription | Fra ca. 9 USD/md, flere timer & sprog | EN god; DA ok | Zoom, Google Meet, Teams |
| Fathom | Gratis for Zoom, highlights + transskription | Pt. gratis – ingen betalt version | EN stærk; DA begrænset | Zoom |
Bemærk: Priser og kvalitet for dansk sprog kan ændre sig. Tjek altid seneste info hos udbyderen og test på dine egne møder.
Best practice: Sådan får du mest ud af AI mødenoter
- Informer altid deltagerne, hvis mødet bliver optaget eller transskriberet. Ikke til diskusion – ellers får du en diskussion.
- Brug AI-værktøjet som et supplement – ikke som den eneste kilde
- Tjek opsummeringen og tilføj evt. kontekst eller beslutninger, som AI ikke har fanget og forstået
- Del mødenoter hurtigt efter mødet – så alle husker beslutningerne
Key takeaways
- AI mødenoter frigør tid og giver bedre overblik
- Priserne ligger typisk fra 10–16 USD/md for fuld adgang
- Brugervenligheden er høj – du kan komme i gang på få minutter
- Husk altid at tjekke og tilpasse AI-opsummeringen
FAQ
1. Kan AI tage noter på dansk?
Ja, de fleste tools understøtter dansk – men kvaliteten er ofte bedst på engelsk.
2. Skal man have betalt version for at få værdi?
Gratisversioner er gode til at teste. Til daglig brug og som et værktøj er pro-versioner ofte nødvendige.
3. Er AI noter sikre at bruge?
De fleste seriøse værktøjer overholder GDPR og tilbyder kryptering. Tjek dog altid databehandlingen, og vær obs på om jeres unikke start-up idé kan tåle det.
Klar til en digital genstrart
Vil du lære, hvordan du vælger det rigtige AI-værktøj til mødenoter og referater – og hvordan du får mest værdi ud af dem? Kontakt mig her og få en introduktion til AI i praksis.
Vil du vide mere
Få inspiration til en digital genstart
-

Fra idé til prototype: Vibe coding i praksis
For få år siden var “byg en app” noget, der krævede et budget, et…
-

Stop med at kalde alt et møde – vælg mødetype først
De fleste af os har prøvet det: 30 minutter i kalenderen bliver til… 40…
-

Chat.dk: Et dansk alternativ amerikansk tech
I december 2025 gik Chat.dk i luften som et dansk bud på en AI-chat,…
Let’s Work Together
Ctrl Alt Del
Genstart nu
© Ctrl Alt Del – nu
