GPT-5.1 er rullet ud til ChatGPT-brugere, og folkene bag lover at der vil være mindre friktion, færre misforståelser og en mere stabil måde at arbejde sammen på – uanset om du bruger ChatGPT til idéer, tekst, sparring eller kode.
Her får du en gennemgang af, hvad der er nyt, hvad “Instant” og “Thinking” betyder, hvordan du styrer tonen – og at udviklere liiiiige må vente et øjeblik, før GPT-5.1 lander i API’et.

Hvad er GPT-5.1 – helt kort?
GPT-5.1 er den nye modelgeneration bag ChatGPT, der primært fokuserer på tre ting:
- mere stabil og naturlig samtale
- bedre styring af tempo og dybde
- nemmere måde at styre tone og stil på tværs af alle chats
5.1 modellen skal forsøger at forstå kontekst og tilpasse sig den type opgave, du faktisk sidder med samtidig med at den skal være bedre til at holde en rød tråd i samtalen.
Instant vs Thinking – hvad er forskellen?
GPT-5.1 kommer i to varianter, som du kan vælge imellem, alt efter hvad du arbejder med.
GPT-5.1 Instant
Instant er den hurtige model, der forsøger at fornemme, hvornår du:
- bare har brug for et kort, hurtigt svar
- eller om der er behov for en anelse mere omtanke
Den egner sig godt til:
- småopgaver og kort tekst
- idéudvikling og brainstorms
- hurtige opsummeringer og afklaringer
GPT-5.1 Thinking
Thinking-varianten er designet til dybere opgaver. Den bruger længere tid, når spørgsmålet er komplekst, og leverer mere strukturerede og sammenhængende svar.
Den er især nyttig til:
- strategi, planlægning og overblik
- analyse, research og scenarier
- længere tekster, hvor struktur betyder noget
Sådan styrer du tonen i ChatGPT med GPT-5.1
En af de mest praktiske forbedringer i GPT-5.1 handler ikke om intelligens, men om stil. Du kan nu langt nemmere styre, hvordan ChatGPT skal lyde, så I rammer en fælles tone i jeres lille arbejdsfællesskab.
Du kan vælge forudindstillinger som for eksempel:
- professionel
- venlig
- effektiv
- nørdet
Derudover kan du finjustere ting som varme, længde, direktehed og brug af emojis. Det gør det lettere at få en stil, der passer til dig, din virksomhed eller det projekt, du sidder med.
Hvor finder du Tone & Style-indstillingerne?
Det ligger lidt gemt… Men måske heller ikke noget som du skal nørkle med hver dag:
- Åbn ChatGPT
- Klik på din profil (venstre hjørne på desktop, øverste højre på mobil)
- Vælg “Customize ChatGPT”
- Gå til sektionen “Tone & Style”
Her kan du vælge en stil eller justere selv. Når du ændrer noget her, opdateres tonen globalt i alle chats.
Hvis du kun vil ændre stil for en enkelt samtale, kan du på nogle enheder bruge stjerne-ikonet øverst i chatten og vælge stil pr. chat.
GPT-5.1 handler mindre om “wow-effekt” og mere om at gøre samarbejdet roligere, mere stabilt og til at stole på i det daglige – også når du er træt, har travlt eller arbejder sent.
GPT-5.1 og API: almindelige brugere først, udviklere… hen ad vejen
Hvis du “bare” bruger ChatGPT direkte i browseren eller appen, er GPT-5.1 allerede på vej ud til dig som Plus-, Pro-, Go- eller Business-bruger. Her vælger du modellen direkte i grænsefladen.
Hvis du derimod bygger:
- apps
- websites
- automatiseringer (f.eks. n8n, Make eller egne systemer)
… via OpenAI’s API, så er rækkefølgen vigtig:
- Først rulles GPT-5.1 ud til ChatGPT-brugere
- Derefter bliver den tilgængelig i API’et til udviklere
Med andre ord: almindelige brugere først, og så følger udviklerne, når modellen er klar i API’et – og det er uklart hvornår det er.
Det vigtigste at tage med fra GPT-5.1
- GPT-5.1 findes i to varianter: Instant (hurtig) og Thinking (grundig)
- Modellen justerer tempo og dybde efter opgaven
- Du kan nemmere forme tone og stil under Customize ChatGPT → Tone & Style
- ChatGPT-brugere får GPT-5.1 først, API-udviklere får adgang lidt senere
Hvad betyder GPT-5.1 for dig i praksis?
GPT-5.1 er ikke “magisk nyt”, men det er en samling af små, praktiske forbedringer, der gør det lettere at bruge ChatGPT som en fast makker i din dagligdag.
Typiske spørgsmål om GPT-5.1
Hvad er forskellen på GPT-5.1 Instant og GPT-5.1 Thinking?
Instant er den hurtige model, der fokuserer på tempo og korte, præcise svar. Thinking bruger længere tid på komplekse spørgsmål og leverer mere strukturerede og dybdegående svar. Du kan skifte mellem dem alt efter opgave.
Hvordan ændrer jeg tonen i ChatGPT?
Gå til din profil i ChatGPT, vælg “Customize ChatGPT” og derefter “Tone & Style”. Her kan du vælge en stil (fx professionel, venlig, effektiv, nørdet) eller justere varme, længde, direktehed og emojis selv. Ændringen gælder på tværs af alle chats.
Hvornår kan jeg bruge GPT-5.1 i API’et?
GPT-5.1 rulles først ud til ChatGPT-brugere (Plus, Pro, Go, Business). API-adgang kommer kort efter, når modellen er klar på udviklersiden. Indtil da fortsætter dine eksisterende API-integrationer med de modeller, du allerede bruger – siger de!.
Let’s Work Together
Ctrl Alt Del
Genstart nu
© Ctrl Alt Del – nu
