
OpenAI og Harvard-økonomen David Deming har analyseret 1,5 mio. anonymiserede ChatGPT-beskeder i rapporten “How People Use ChatGPT”. Resultatet er et indblik i, hvordan generativ AI anvendes globalt – og hvordan brugen udvikler sig (- og det sker hurtigt)
Hurtige tal fra rapporten
- 10% af verdens voksne online-brugere anvender ChatGPT (juli 2025)
- Ca. 700 mio. ugentlige brugere globalt
- Ikke-arbejdsbrug: 73% af alle beskeder (op fra 53%)
- Kodning: 4,2% – Relationer/støtte: 1,9%
- 46% af alle beskeder kommer fra voksne under 26 år
- Global vækst drevet af lav- og mellemindkomstlande
Nøgletal i korte træk
- Privatbrug vokser hurtigst: Ikke-arbejdsrelaterede beskeder steg fra 53% til 73% på ét år.
- Tre hovedscenarier dominerer: Practical Guidance, Seeking Information og Writing står for ~77% af samtalerne.
- Skrivning er arbejdets kerne: 40–42% af arbejdsbeskeder handler om Writing, ofte redigering/oversættelse.
- Kodning og følelser fylder lidt: Kun 4,2% om programmering og 1,9% om relationer.
- Intentioner bag brugen: Asking (49%), Doing (40%), Expressing (11%). Asking vokser hurtigst og vurderes højest i kvalitet.
Hvordan bruger vi ChatGPT?
49%
Viden, råd og sparring
40%
Færdige outputs og løsninger
11%
Selvudtryk, leg og samtale
Hvem bruger ChatGPT?
- Kønsbalancen: Fra 80% mænd i starten til en svag overvægt af kvinder i 2025.
- Alder: Under 26 år står for ca. 46% af alle beskeder.
- Geografi: Hurtigst vækst i lav- og mellemindkomstlande, hvilket gør brugen globalt inkluderende.
- Uddannelse/arbejde: Højere uddannede og fagfolk bruger ChatGPT relativt mere til arbejde – ofte som sparringspartner.
Hvad laves der på arbejde?
Ca. 58% af arbejdsrelaterede beskeder handler om to brede aktivitetsklynger:
- At indhente, dokumentere og fortolke information.
- At træffe beslutninger, give råd og tænke kreativt.
Kvalitet og tilfredshed
Rapporten måler kvalitet gennem brugernes egne reaktioner på svarene – det, de selv markerer som “Good” eller “Bad”:
- Good: Brugeren angiver, at svaret var brugbart, præcist eller relevant.
- Bad: Brugeren angiver, at svaret var utilfredsstillende, forkert eller ikke brugbart.
Disse feedbacks er frivillige, men datasættet viser en klar tendens: Positive tilkendegivelser vokser hurtigere end negative, og i 2025 er der mere end fire gange så mange Good som Bad. Asking-beskeder får langt oftere Good-feedback end Doing-beskeder, hvilket antyder, at brugerne oplever størst værdi, når ChatGPT hjælper med viden og sparring fremfor færdige outputs.
Privatliv og metode
Alle data er fuldt anonymiserede. Ingen forskere har haft adgang til rå beskeder. Analysen er udført med automatiske klassifikationsmodeller, og data om uddannelse/arbejde er kun rapporteret i aggregeret form (minimum 100 observationer).
Hvad betyder det for dig og mig?
ChatGPT er ikke udelukkende et arbejdsredskab, men nu blevet en privat sparringspartner. På arbejdet fungerer det især som skrivemotor og beslutningsstøtte. Uden for arbejdet bruges det til læring, rådgivning og såkaldt “selvudtryk”.
Kilde
How People Use ChatGPT – OpenAI & Harvard (PDF)
Let’s Work Together
Ctrl Alt Del
Genstart nu
© Ctrl Alt Del – nu
