I en verden præget af kunstig intelligens, automatisering og konstant forandring er innovation vigtigere end nogensinde. Ironisk nok betyder det, at den menneskelige faktor er blevet endnu mere central. Det er ikke teknologien i sig selv, der skaber forandring – men mennesker, der tør tænke nyt, forbinde idéer og omsætte dem til værdi.

Idéer opstår overalt. På kontoret, i kundeservice, på lagret og i mødelokalet. Men kun få idéer bliver ført videre, testet og gjort til virkelighed. Udfordringen er ikke at få idéer – men at løfte dem gennem en systematisk proces, hvor læring, retning og handling går hånd i hånd.


Den klassiske innovationsproces

Selvom der findes mange skoler og modeller, bygger de fleste innovationsprocesser på samme grundstruktur:

  • Opdag / Forstå: Indsigt i brugere, behov, trends og data.
  • Definér: Afgræns problemet – hvad skal løses, og hvorfor?
  • Idégenerér: Skab mange idéer – både vilde og realistiske.
  • Udvælg / Konceptualisér: Vælg og form idéen til et konkret koncept.
  • Test / Prototype: Lav hurtige tests og lær af resultaterne.
  • Implementér / Skaler: Gør det til virkelighed i organisationen.

IDEO kalder det: Inspiration – Ideation – Implementation.
Stanford d.school taler om: Empathize – Define – Ideate – Prototype – Test. Google Design Sprint arbejder med: Understand – Sketch – Decide – Prototype – Validate.

Uanset model handler det om at bevæge sig fra indsigt til handling – og hele tiden lære undervejs. Såååååhh… hvordan gør man det i praksis?


Hvordan laver man innovation i praksis?

Sådan sætter du en retning og rammer for, hvordan du som kan gøre innovationsprocessen levende og bæredygtig i din virksomhed.

1. Ledelsesopbakning i Opdag / Definér

Innovation kræver en strategisk start. Uden ledelsesopbakning bliver arbejdet hurtigt symbolsk (det kender vi vist allesammen). Skab tydelig retning og dedikér ressourcer fra begyndelsen – både økonomisk og organisatorisk. Innovation skal ikke konkurrere med driften, men komplementere den.

Sååååh… Spørg dig selv. Er der afsat tid og ressourcer til innovation – eller er det bare noget vi lader som om?

2. Psykologisk tryghed i Idégenerér

Ingen tør tænke nyt, hvis fejl bliver straffet. Det handler ikke om “fejl”, men om eksperimenter og finde fejlene. Når ledelsen signalerer, at læring vægtes over perfektion, åbner det for kreativitet og mod.

Sååååhh… Spørg dig selv. Er ledelsen lige så glad for at modtage besked om at det fejlede – som at det lykkes?

3. Tværfaglige teams i Udvælg / Konceptualisér

De bedste idéer formes i spændingsfeltet mellem forskellige fagligheder. Kombinér forretning, teknologi og menneskelig indsigt. Små, blandede teams træffer hurtigere beslutninger og får idéer, der faktisk kan realiseres.

Sååååhh… Helt ærligt. Hånden på hjertet. Er det rigtige team sammensat?

4. Fokus og retning i Definér

Uden retning bliver innovation bare tilfældige eksperimenter. Afgræns, hvor I vil innovere: nye målgrupper, produkter, medier eller finansieringsmodeller. Klare rammer styrker både kreativitet og tempo.

Overvej. En fristil er den værste opgave at løse. Omfavn benspænd og afgrænsninger

5. Hurtig test i Test / Prototype

Drop idékonkurrencer, der ender i PowerPoints (- drop i det helet taget PowerPoint). Byg små prototyper og test dem hurtigt, og test dem i virkeligheden. Det vigtigste er ikke at få ret – men at få data, der viser, hvad der virker.

Hånden på hjertet. Fik du testet dine prototyper med slutbrugeren – eller blev det bare til kollegaerne i kantinen?

6. Evnen til at stoppe i Test / Implementér

At stoppe en idé er ikke et nederlag – det er meningen med processen. Sæt klare kriterier for, hvornår noget skal afsluttes. Brug læringen aktivt i næste iteration, i stedet for at klamre jer til projekter, der ikke flytter noget.

Husk. Everything must die! Se bare på Google Graveyard for inspiration

7. Forankring i Implementér / Skaler

Rigtig innovation påvirker hele virksomheden. Nye koncepter kræver nye måder at tænke salg, drift og kultur. Sørg for, at innovation ikke bor i et hjørne, men bliver en rytme i organisationens hverdag.

Husk. Intern kommunikation er en super overset svært disiplin


Fra idé til værdi

De bedste innovationskulturer bygger på to ting: struktur og tillid. Struktur giver retning og fremdrift. Tillid giver mod og eksperimentlyst. Sammen skaber de et miljø, hvor idéer ikke bare opstår – men lever videre og skaber reel værdi.


“Det handler meget lidt om idéen. Den er som regel ikke så svær at få. Den store kunst ligger i at omsætte idéen til noget, der skaber værdi.”
– Line Lyst, Head of Innovation, Ørsted


Ctrl Alt Del: Innovation i praksis

Vil du genstarte din innovationsproces? Lad os komme i gang allerede i dag og du får værktøjer, du kan bruge allerede i morgen.